Nyheder

Her midt i hvalpeglæden er der desværre også sorger.

Det er ikke længe siden sidst, men nu var det desværre tid til igen at sige farvel til endnu et elsket firbenet familiemedlem.
Klister-Carla, Fru Trippeby, Carlsen.... kært barn har mange navne, og Carla var en virkelig kær hund. Vi overtog hende fra en familie der fejlagtigt synes hun var skør, men hun var helt perfekt skør til vores familie og faldt lige ind med det samme. Så stor tak til Karen for at give hende chancen hos os. Hun var min foretrukne træningsmakker, altid meget lydhør og samarbejdsvillig, en helt igennem skøn hund. 4 kuld hvalpe har hun født og opfostret til perfektion. Ingen tvivl om at vores familie har lidt et stort tab endnu engang og hundehimlen er blevet beriget.
Aggresiv brystkræft uden mulighed for operation eller helbredelse gjorde at vi måtte tage den hårde beslutning at få hende aflivet i fredags, knap 12 år gammel.
Hvil i fred kære Carla