Dagbog

14. december 2011

Så er uheldet ude efter os igen. Carla er i dag blevet scannet og der er ingen hvalpe denne gang heller. Vores næste kuld bliver tidligst til forår/sommer 2012

15. november 2011

Weekenden har vi brugt på flere besøg på Fyn hos Kennel Elmelund og Diego, så nu må vi væbne os med tålmodighed indtil vi kan finde ud af om Carla er blevet drægtig

10. november 2011

Så har Carla fået lavet 2 gange progesterontest og i morgen drager vi afsted til første besøg hos Diego, som ikke engang ved at der kommer en overraskelse til ham

3. november 2011

I dag er Carla's løbetid startet, så inden længe drager vi en tur til Fyn på herrebesøg hos Kennel Elmelund. Læs mere under Hvalpeplaner

17. oktober 2011

Freya og jeg har deltaget i DCH Brædstrups lokalkonkurrence i C-klassen, vi blev nr 2 med 123,5 point ud af 150 så jeg var ganske godt tilfreds

29. august 2011

Årets Gold Cup udstilling i Spanielklubben, blev afholdt i weekenden på Fyn. Vores resultater blev sådan her:
Lørdag:
Indy: excellent - brugsklasse
Ditte: Very Good - mellemklasse
Søndag:
Indy: Excellent - brugsklasse
Carla: Very Good - åben klasse

19. juli 2011

Der er lidt stille hos os i tiden, der er ligesom et lille tomrum her, hvor vi havde regnet med at skulle have fuld gang i et kuld hvalpe. Men nu nyder vi "sommeren" med de "gamle" hunde i stedet, og på weekendens tur til Nordjylland blev det til et strandbesøg, hvor både to- og firebenede fik dyppet tæerne.

16. juni 2011

Øv øv øv! Freya blev røngten fotograferet i går og er desværre ikke drægtig (længere) så vores sommerkuld bliver ikke til noget i denne omgang.
Næste kuld hvalpe her hos os bliver efter planen lavet i november, se evt mere under Hvalpeplaner

12. juni 2011

Anden afdeling af de nye hvalperedskaber har set dagens lys, se dem med beskrivelser under "Hvalpe generelt"

4. juni 2011

International udstilling Neumünster Tyskland
Indy: brugsklasse V1
Ditte: juniorklasse SG2

29. maj 2011

Spanielklub udstilling i Gl. Allerup have på Fyn i dag
Indy: excellent med CK og BIS 3 Brugshund

23. maj 2011

Freya er i dag blevet scannet og hun venter hvalpe, så vi glæder os til liv i hvalpekassen igen om 5 ugers tid

22. maj 2011

Jeg er i gang med at fremstille nye aktivitetsredskaber til hvalpene, de vil blive lagt ind på siden efterhånden som de bliver færdige, det foreløbige udvalg kan ses under "Hvalpe generelt"

21. maj 2011

Vi har været en tur i sommerhus i weekenden og Ditte tog en svømmetur i havet for første gang, hun var ganske frygtløs selvom der var bølger på vandet, det tegner jo godt for den fremtidige vand-apportering 

18. maj 2011

Mille - Vanilla Joy Emergency Exit har været på besøg for at få sin første trimning, hun er en sød og feminin lille tæve og opførte sig rigtig fint under trimningen

15. maj 2011

Carla kom i løbetid i fredags, men da Freya gerne skulle være drægtig og vi ikke (på nuværende tidspunkt i hvert fald) ønsker at have to kuld hvalpe på samme tid, bliver hendes næste kuld hvalpe rykket til næste omgang, hun vil så i stedet blive parret til november, se evt mere under Hvalpeplaner

8. maj 2011

Sundew's Cornwall (Leo) far til vores kommende hvalpekuld, fik på lørdagens DKK udstilling i Hillerød sit 2. cert, således er han nu kun et enkelt fra at blive udstillingschampion. Stort tillykke til Kennel Sundew med det fine resultat.

2. maj 2011

Indy bliver 5 år i dag, stort tillykke til den skønne dreng

1. maj 2011

Freya bliver 6 år i dag, stort tillykke til den skønne pige

28. april 2011

Freya er nu parret med Leo, vi venter hvalpe i uge 26, se mere under "Hvalpeplaner"

26. april 2011

Så er der lavet en ny hvalpekasse så den er klar til de kommende hvalpe.

16. april 2011

I dag startede Freya sin løbetid, så inden længe vil vi tage en tur til Fyn på herrebesøg med hende. Se mere om de kommende hvalpe under "Hvalpeplaner"

11. april 2011

Nyhed! Hundepude-betræk sælges se mere på siden "Hundepuder"

13. marts 2011

Skue i DKK kreds 5 i Brædstrup i dag og det er vi jo nødt til at deltage i med kun 6 km dertil;-)
Snoopy fra vores D-kuld var med i ringen for første gang, han fik Very Good og tog postyret rigtig fint.
Indy fik Excellent og blev 2. bedste han
Ditte gjorde det rigtig godt, hun fik excellent, blev bedste tæve og BIM, en lang dag men med godt selskab flyver tiden jo afsted

8. marts 2011

Svar fra DKK: Ditte har HD-status A og AD-status 0 så det er jo super resultater.
Snoopy har AD-status 0 men desværre har DKK vurderet hans HD-status til C/D, vi vurderer lige om han skal omfotograferes om 6 måneder
 

2. marts 2011

Freya og Carla er i dag endnu engang øjenlyst fri for PRA og Cataract

22. februar 2011

Vanilla Joy Dream Design (Ditte) og Vanilla joy Don Diablo (Snoopy) har i dag været en tur hos dyrlægen for at få taget røngtenbilleder for HD og AD, vi krydser fingre for resultatet og venter spændt på at få dem retur fra DKK

16. februar 2011

Vanilla Joy Don Diablo (Snoopy) fra vores D-kuld har været forbi til en trimning, han er ved at blive en fin ung herre så vi glæder os til at starte hans udstillingskarriere inden længe. Ditte og ham skal have taget røngten billeder i næste uge for HD og AD og vi glæder os til at få deres resultater tilbage og krydser fingre for at det er som det skal være.

13. februar 2011

DKK international udstilling i Fredericia, Indy stillede i brugsklassen med resultatet: Excellent, 1. vinder

6. februar 2011

Stort tillykkke til vores Ditte og resten af Kuld D som fylder 1 år i dag, det er ikke til at forstå at det er et helt år siden at hun så sådan ud....

24. januar 2011

Resultater fra årets første SPK udstilling i Stoholm i weekenden.
Indy (Famous Wood Cock's Lord Buckingham) stillede begge dage i brugsklassen med følgende meritter:
- Lørdag: Excellent, 1. vinder med CK, BIS 3 Brugshund
- Søndag: Excellent, 1. vinder
En god og hyggelig udstilling med spisning lørdag aften i godt selskab og rigtig gode kritikker og resultater.

3. januar 2011

Godt Nytår til alle vores venner og familie
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE