Nyheder

16. april 2014

Hvalpene trives og vokser rigtig fint, de har alle taget godt på, specielt drengene drøner opad på vægtkurven og den største basse har nu nået over 500 gram. De er blevet stærkere og løfter hovedet højt op i deres søgen efter mælkebaren.

Carla passer dem rigtig fint så der er ikke så meget for os at gøre ud over at sørge for at hun får rigeligt ind den ene vej og kommer ud og får noget ud den anden.

I søndags var vi til Skue i spanielklubben region Østjylland med Demo og Hippie. Demo blev nr 3 i brugsklassen, Hippie vandt hendes klasse og blev BIS 3 mellemklasse.

Johanna stillede op i barn og hund med Hippie og sammen blev de en flot nr 4 hvilket udløste en fin pokal og en grøn roset plus en masse andre fine præmier, så hun var ovenud stolt og glad.

Der er et par nye billeder af hvalpene i Galleriet

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE