Nyheder

Det gode vejr i dag inbød til en tur i skoven med hvapene, det giver nye udfordringer for næsen og kroppen.

Der er en lille video

Den anden dag var det både vindstille og solskin så det skyndte vi os lige at udnytte og tog hvalpene med ud på græs for første gang, det var endnu en ny verden som skulle undersøges, og måske er den lidt skræmmende, så vi går forsigtigt frem og det er godt at have mor med som back-up. Der er en ny video.

Hvalpene er i dag 5 uget gamle, og der er efterhånden liv og glade dage det meste af tiden. Vejret er ikke rigtig med os så vi ar tænkt kreativt og har lavet legestue til dem i trimmerummet i stedet for udenfor. Den er blevet indviet i dag og er i den grad godkendt.

 

Prima er desværre blevet ramt af en omgang mælkekirtel betændelse, men med smertestillende og antibiotika behandling går det heldigvis fremad igen og hvalpene får stadig lov at få en tår mælk ind imellem, selvom den foretrukne føde nu er tørt hvalpefoder.

 

Vi har taget nye enkeltbilleder af dem som ligger under Aktuelle hvalpe, en ny video og en hel masse billeder i Galleriet

Her midt i hvalpeglæden er der desværre også sorger.

Det er ikke længe siden sidst, men nu var det desværre tid til igen at sige farvel til endnu et elsket firbenet familiemedlem.
Klister-Carla, Fru Trippeby, Carlsen.... kært barn har mange navne, og Carla var en virkelig kær hund. Vi overtog hende fra en familie der fejlagtigt synes hun var skør, men hun var helt perfekt skør til vores familie og faldt lige ind med det samme. Så stor tak til Karen for at give hende chancen hos os. Hun var min foretrukne træningsmakker, altid meget lydhør og samarbejdsvillig, en helt igennem skøn hund. 4 kuld hvalpe har hun født og opfostret til perfektion. Ingen tvivl om at vores familie har lidt et stort tab endnu engang og hundehimlen er blevet beriget.
Aggresiv brystkræft uden mulighed for operation eller helbredelse gjorde at vi måtte tage den hårde beslutning at få hende aflivet i fredags, knap 12 år gammel.
Hvil i fred kære Carla

Alle vores nuværende hvalpe er reserveret

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE